I vores design af frisbeegolf baner er der fokus på naturen, sikkerheden, brugervenligheden, sværhedsgraden, og ikke mindst helhedsoplevelsen.

Vores kvalificeret designere er erfarne spillere, der igennem deres frisbee karrierer har spillet hundredvis af forskellige huller og oplevet mange forskellige banedesign. På grundlag af den viden og erfaring som vores designere har, er de kvalificeret til at kunne designe en bane med en professionel vinkel med hensyntagende til spillere på alle niveauer samtidig med, at de har fokus på områdets andre brugere.

I designet af frisbeegolf banen tager vi hensyn til områdets natur med fokus på bevarelse og udnyttelse af naturens egne forhindringer. Det ønskede antal huller skal placeres i området i de rigtige afstande fra hinanden på en sådan måde, at overgangen mellem hullerne ikke bliver for lange. Det er vigtigt at designe banen, så den ikke kan medføre farlige situationer, selv når frisbeen ikke altid flyver i den ønskede retning. Med et godt og gennemtænkt design, er det muligt at gøre banen så god, at både nybegynder og professionelle spillere vil føle sig udfordret og trygge på banen.

Vores professionelle designere bestræber sig på at benytte så meget som muligt af naturens egne forskelligartede forhindringer og ved præcis, hvilke træer og buske, der skal beskæres om nødvendigt, for at få de bedste og mest interessante huller. En omhyggelig gennemgang, kortlægning af huller og logisk design vil naturligvis kræve mere tid, men designomkostningerne bør ikke nedprioriteres, da omhyggelig banedesign vil have store fordele for naturen, sikkerheden omkring banen, brugervenligheden og ikke mindst at finde den rigtige sværhedsgrad til banen.